magern
Allemand
Étymologie
Verbe
| Mode ou temps | Personne | Forme | 
|---|---|---|
| Présent | 1re du sing. | ich magere | 
| 2e du sing. | du magerst | |
| 3e du sing. | er/sie/es magert | |
| Prétérit | 1re du sing. | ich magerte | 
| Subjonctif II | 1re du sing. | ich magerte | 
| Impératif | 2e du sing. | mager magere! | 
| 2e du plur. | magert! | |
| Participe passé | gemagert | |
| Auxiliaire | haben sein | |
| voir conjugaison allemande | ||
magern \ˈmaːɡɐn\ (voir la conjugaison)
Dérivés
Prononciation
- Berlin : écouter « magern [ˈmaːɡɐn] »