vankievé

Étymologie

Composé de van et de kievé.

Verbe

Personne Présent Passé Futur
1re du sing. vankievé vankieveyé vankieveté
2e du sing. vankievel vankieveyel vankievetel
3e du sing. vankiever vankieveyer vankieveter
1re du plur. vankievet vankieveyet vankievetet
2e du plur. vankievec vankieveyec vankievetec
3e du plur. vankieved vankieveyed vankieveted
4e du plur. vankievev vankieveyev vankievetev
voir Conjugaison en kotava

vankievé \vankiɛˈvɛ\ ou \vankieˈve\ ou \vankiɛˈve\ ou \vankieˈvɛ\ transitif

  1. Acclamer.

Dérivés

Prononciation

Références