troen
Breton
Forme de verbe
Mutation
Forme
Non muté
troen
Adoucissante
droen
Spirante
zroen
troen
\ˈtroː.ɛn\
Première personne du singulier de l’imparfait de l’indicatif du verbe
treiel
/
treiñ
/
troiñ
.
Anagrammes
→ Modifier la liste d’anagrammes
eontr
noter
renot
rento
reont
roent
tenor
toner
torne
trone