reverendus
Latin
Étymologie
- De revereor (« révérer »).
Adjectif
| Cas | Singulier | Pluriel | ||||
|---|---|---|---|---|---|---|
| Masculin | Féminin | Neutre | Masculin | Féminin | Neutre | |
| Nominatif | reverendus | reverendă | reverendum | reverendī | reverendae | reverendă | 
| Vocatif | reverende | reverendă | reverendum | reverendī | reverendae | reverendă | 
| Accusatif | reverendum | reverendăm | reverendum | reverendōs | reverendās | reverendă | 
| Génitif | reverendī | reverendae | reverendī | reverendōrŭm | reverendārŭm | reverendōrŭm | 
| Datif | reverendō | reverendae | reverendō | reverendīs | reverendīs | reverendīs | 
| Ablatif | reverendō | reverendā | reverendō | reverendīs | reverendīs | reverendīs | 
reverendus \Prononciation ?\
- Révérend, vénérable.
Références
- « reverendus », dans Félix Gaffiot, Dictionnaire latin français, Hachette, 1934 → consulter cet ouvrage