miabé
Étymologie
- Dérivé de miabe (« clignotement »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | miabé | miabeyé | miabeté |
| 2e du sing. | miabel | miabeyel | miabetel |
| 3e du sing. | miaber | miabeyer | miabeter |
| 1re du plur. | miabet | miabeyet | miabetet |
| 2e du plur. | miabec | miabeyec | miabetec |
| 3e du plur. | miabed | miabeyed | miabeted |
| 4e du plur. | miabev | miabeyev | miabetev |
| voir Conjugaison en kotava | |||
miabé \miaˈbɛ\ ou \miaˈbe\ intransitif
Dérivés
Prononciation
- France : écouter « miabé [miaˈbɛ] »
Références
- « miabé », dans Kotapedia