intercessivus

Latin

Étymologie

Dérivé de intercessus, avec le suffixe -ivus.

Adjectif

Cas Singulier Pluriel
Masculin Féminin Neutre Masculin Féminin Neutre
Nominatif intercessivus intercessivă intercessivum intercessivī intercessivae intercessivă
Vocatif intercessive intercessivă intercessivum intercessivī intercessivae intercessivă
Accusatif intercessivum intercessivăm intercessivum intercessivōs intercessivās intercessivă
Génitif intercessivī intercessivae intercessivī intercessivōrŭm intercessivārŭm intercessivōrŭm
Datif intercessivō intercessivae intercessivō intercessivīs intercessivīs intercessivīs
Ablatif intercessivō intercessivā intercessivō intercessivīs intercessivīs intercessivīs

intercessivus \Prononciation ?\

  1. Qui intercède.
    • Exemple d’utilisation manquant. (Ajouter)

Références