Conjugaison:italien/intercedere
intercedere, verbe irrégulier du deuxième groupe conjugué avec l’auxiliaire essere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | intercedere | \in.ter.ˈtʃɛ.de.re\ | essere | interceduto | \ˈɛs.se.re in.ter.tʃɛ.ˈdu.to\ |
| Gérondif | intercedendo | \in.ter.tʃɛ.ˈden.do\ | essendo | interceduto | \ɛs.ˈsen.do in.ter.tʃɛ.ˈdu.to\ |
| Participe | intercedente | \in.ter.tʃɛ.ˈden.te\ | interceduto | \in.ter.tʃɛ.ˈdu.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||