wergá
Étymologie
- Dérivé de werga (« vagin »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | wergá | wergayá | wergatá |
| 2e du sing. | wergal | wergayal | wergatal |
| 3e du sing. | wergar | wergayar | wergatar |
| 1re du plur. | wergat | wergayat | wergatat |
| 2e du plur. | wergac | wergayac | wergatac |
| 3e du plur. | wergad | wergayad | wergatad |
| 4e du plur. | wergav | wergayav | wergatav |
| voir Conjugaison en kotava | |||
Prononciation
- France : écouter « wergá [wɛrˈga] »
Références
- « wergá », dans Kotapedia