vergumveltá
Étymologie
- Dérivé de vergumvelt (« titre »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | vergumveltá | vergumveltayá | vergumveltatá |
| 2e du sing. | vergumveltal | vergumveltayal | vergumveltatal |
| 3e du sing. | vergumveltar | vergumveltayar | vergumveltatar |
| 1re du plur. | vergumveltat | vergumveltayat | vergumveltatat |
| 2e du plur. | vergumveltac | vergumveltayac | vergumveltatac |
| 3e du plur. | vergumveltad | vergumveltayad | vergumveltatad |
| 4e du plur. | vergumveltav | vergumveltayav | vergumveltatav |
| voir Conjugaison en kotava | |||
vergumveltá \vɛrgumvɛlˈta\ ou \vergumvelˈta\ ou \vɛrgumvelˈta\ ou \vergumvɛlˈta\ transitif
Dérivés
Prononciation
- France : écouter « vergumveltá [vɛrgumvɛlˈta] »
Références
- « vergumveltá », dans Kotapedia