semeká
Étymologie
- Dérivé de semek (« titre, distinction »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | semeká | semekayá | semekatá |
| 2e du sing. | semekal | semekayal | semekatal |
| 3e du sing. | semekar | semekayar | semekatar |
| 1re du plur. | semekat | semekayat | semekatat |
| 2e du plur. | semekac | semekayac | semekatac |
| 3e du plur. | semekad | semekayad | semekatad |
| 4e du plur. | semekav | semekayav | semekatav |
| voir Conjugaison en kotava | |||
semeká \sɛmɛˈka\ ou \semeˈka\ ou \sɛmeˈka\ ou \semɛˈka\ transitif
Dérivés
Prononciation
- France : écouter « semeká [sɛmɛˈka] »
Références
- « semeká », dans Kotapedia