madakevé
Étymologie
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | madakevé | madakeveyé | madakeveté |
| 2e du sing. | madakevel | madakeveyel | madakevetel |
| 3e du sing. | madakever | madakeveyer | madakeveter |
| 1re du plur. | madakevet | madakeveyet | madakevetet |
| 2e du plur. | madakevec | madakeveyec | madakevetec |
| 3e du plur. | madakeved | madakeveyed | madakeveted |
| 4e du plur. | madakevev | madakeveyev | madakevetev |
| voir Conjugaison en kotava | |||
madakevé \madakɛˈvɛ\ ou \madakeˈve\ ou \madakɛˈve\ ou \madakeˈvɛ\ bitransitif
- S’insurger contre.
Dérivés
Prononciation
- France : écouter « madakevé [madakɛˈvɛ] »
Références
- « madakevé », dans Kotapedia