krecʼh
Étymologie
Adjectif
| Mutation | Forme | 
|---|---|
| Non muté | krecʼh | 
| Adoucissante | grecʼh | 
krecʼh \ˈkrɛːx\
Dérivés
- krecʼhañ
- krecʼhigenn
- krecʼhigenniñ
Nom commun
| Mutation | Singulier | Pluriel | 
|---|---|---|
| Non muté | krecʼh | krecʼhioù | 
| Adoucissante | grecʼh | grecʼhioù | 
| Spirante | cʼhrecʼh | cʼhrecʼhioù | 
krecʼh \ˈkrɛːx\ masculin
Dérivés
- e krecʼh
- krecʼh-ha-traoñ
- krecʼhenn
Variantes dialectales
- kenecʼh
- knecʼh
Références
- 1 2 Jehan Lagadeuc, Catholicon, Tréguier, 1499