kogemlaké

Étymologie

Composé de ko et de gem.

Verbe

Personne Présent Passé Futur
1re du sing. kogemlaké kogemlakeyé kogemlaketé
2e du sing. kogemlakel kogemlakeyel kogemlaketel
3e du sing. kogemlaker kogemlakeyer kogemlaketer
1re du plur. kogemlaket kogemlakeyet kogemlaketet
2e du plur. kogemlakec kogemlakeyec kogemlaketec
3e du plur. kogemlaked kogemlakeyed kogemlaketed
4e du plur. kogemlakev kogemlakeyev kogemlaketev
voir Conjugaison en kotava

kogemlaké \kogɛmlaˈkɛ\ transitif

  1. Enrober.

Dérivés

Prononciation

Références