kevbenplekú
Étymologie
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | kevbenplekú | kevbenplekuyú | kevbenplekutú |
| 2e du sing. | kevbenplekul | kevbenplekuyul | kevbenplekutul |
| 3e du sing. | kevbenplekur | kevbenplekuyur | kevbenplekutur |
| 1re du plur. | kevbenplekut | kevbenplekuyut | kevbenplekutut |
| 2e du plur. | kevbenplekuc | kevbenplekuyuc | kevbenplekutuc |
| 3e du plur. | kevbenplekud | kevbenplekuyud | kevbenplekutud |
| 4e du plur. | kevbenplekuv | kevbenplekuyuv | kevbenplekutuv |
| voir Conjugaison en kotava | |||
kevbenplekú \kɛvbɛnplɛˈku\ bitransitif
Prononciation
- France : écouter « kevbenplekú [kɛvbɛnplɛˈku] »
Références
- « kevbenplekú », dans Kotapedia