kelospoá
Étymologie
- Dérivé de kelospo (« sarbacane »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | kelospoá | kelospoayá | kelospoatá |
| 2e du sing. | kelospoal | kelospoayal | kelospoatal |
| 3e du sing. | kelospoar | kelospoayar | kelospoatar |
| 1re du plur. | kelospoat | kelospoayat | kelospoatat |
| 2e du plur. | kelospoac | kelospoayac | kelospoatac |
| 3e du plur. | kelospoad | kelospoayad | kelospoatad |
| 4e du plur. | kelospoav | kelospoayav | kelospoatav |
| voir Conjugaison en kotava | |||
kelospoá \kɛlospoˈa\ transitif
Prononciation
- France : écouter « kelospoá [kelospoˈa] »
Références
- « kelospoá », dans Kotapedia