jondecemá
Étymologie
- Dérivé de jondecemaf (« centuple »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur | 
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | jondecemá | jondecemayá | jondecematá | 
| 2e du sing. | jondecemal | jondecemayal | jondecematal | 
| 3e du sing. | jondecemar | jondecemayar | jondecematar | 
| 1re du plur. | jondecemat | jondecemayat | jondecematat | 
| 2e du plur. | jondecemac | jondecemayac | jondecematac | 
| 3e du plur. | jondecemad | jondecemayad | jondecematad | 
| 4e du plur. | jondecemav | jondecemayav | jondecematav | 
| voir Conjugaison en kotava | |||
jondecemá \ʒondɛʃɛˈma\ transitif
Antonymes
Prononciation
- France : écouter « jondecemá [ʒondɛʃɛˈma] »
Références
- « jondecemá », dans Kotapedia