grajecʼh
Breton
Étymologie
De
gra-
, un des radicaux du verbe
ober
, «
faire
», et de la désinence
-jecʼh
.
Forme de verbe
Mutation
Forme
Non muté
grajecʼh
Adoucissante
rajec’h
Mixte
rajec’h
grajecʼh
\ˈɡrɑːʒex\
Deuxième personne du pluriel de l’irréel du verbe
ober
.
Variantes dialectales
grazecʼh