firdé
Étymologie
- Dérivé de fird (« incendie »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | firdé | firdeyé | firdeté |
| 2e du sing. | firdel | firdeyel | firdetel |
| 3e du sing. | firder | firdeyer | firdeter |
| 1re du plur. | firdet | firdeyet | firdetet |
| 2e du plur. | firdec | firdeyec | firdetec |
| 3e du plur. | firded | firdeyed | firdeted |
| 4e du plur. | firdev | firdeyev | firdetev |
| voir Conjugaison en kotava | |||
firdé \firˈdɛ\ ou \firˈde\ transitif
Dérivés
Prononciation
- France : écouter « firdé [firˈdɛ] »
Références
- « firdé », dans Kotapedia