derké
Étymologie
- Dérivé de derka (« faute »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | derké | derkeyé | derketé |
| 2e du sing. | derkel | derkeyel | derketel |
| 3e du sing. | derker | derkeyer | derketer |
| 1re du plur. | derket | derkeyet | derketet |
| 2e du plur. | derkec | derkeyec | derketec |
| 3e du plur. | derked | derkeyed | derketed |
| 4e du plur. | derkev | derkeyev | derketev |
| voir Conjugaison en kotava | |||
derké \dɛrˈkɛ\ ou \derˈke\ ou \dɛrˈke\ ou \derˈkɛ\ intransitif
Prononciation
- France : écouter « derké [dɛrˈkɛ] »
Références
- « derké », dans Kotapedia