bibé
: Bibé
Étymologie
- Dérivé de bibe (« question »).
Verbe
| Personne | Présent | Passé | Futur |
|---|---|---|---|
| 1re du sing. | bibé | bibeyé | bibeté |
| 2e du sing. | bibel | bibeyel | bibetel |
| 3e du sing. | biber | bibeyer | bibeter |
| 1re du plur. | bibet | bibeyet | bibetet |
| 2e du plur. | bibec | bibeyec | bibetec |
| 3e du plur. | bibed | bibeyed | bibeted |
| 4e du plur. | bibev | bibeyev | bibetev |
| voir Conjugaison en kotava | |||
bibé \biˈbɛ\ ou \biˈbe\ bitransitif
Dérivés
Prononciation
- France : écouter « bibé [bibˈɛ] »
Références
- « bibé », dans Kotapedia