Conjugaison:italien/temperare
temperare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | temperare | \tem.pe.ˈra.re\ | avere | temperato | \a.ˈve.re tem.pe.ˈra.to\ |
| Gérondif | temperando | \tem.pe.ˈran.do\ | avendo | temperato | \a.ˈven.do tem.pe.ˈra.to\ |
| Participe | temperante | \tem.pe.ˈran.te\ | temperato | \tem.pe.ˈra.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||