Conjugaison:italien/rivomitare
rivomitare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | rivomitare | \ri.vɔ.mi.ˈta.re\ | avere | rivomitato | \a.ˈve.re ri.vɔ.mi.ˈta.to\ |
| Gérondif | rivomitando | \ri.vɔ.mi.ˈtan.do\ | avendo | rivomitato | \a.ˈven.do ri.vɔ.mi.ˈta.to\ |
| Participe | rivomitante | \ri.vɔ.mi.ˈtan.te\ | rivomitato | \ri.vɔ.mi.ˈta.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||