Conjugaison:italien/policromare
policromare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | policromare | \po.li.kro.ˈma.re\ | avere | policromato | \a.ˈve.re po.li.kro.ˈma.to\ |
| Gérondif | policromando | \po.li.kro.ˈman.do\ | avendo | policromato | \a.ˈven.do po.li.kro.ˈma.to\ |
| Participe | policromante | \po.li.kro.ˈman.te\ | policromato | \po.li.kro.ˈma.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||