Conjugaison:italien/liberare
liberare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | liberare | \li.be.ˈra.re\ | avere | liberato | \a.ˈve.re li.be.ˈra.to\ |
| Gérondif | liberando | \li.be.ˈran.do\ | avendo | liberato | \a.ˈven.do li.be.ˈra.to\ |
| Participe | liberante | \li.be.ˈran.te\ | liberato | \li.be.ˈra.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||