Conjugaison:italien/fregare
fregare, verbe irrégulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | fregare | \fre.ˈɡa.re\ | avere | fregato | \a.ˈve.re fre.ˈɡa.to\ |
| Gérondif | fregando | \fre.ˈɡan.do\ | avendo | fregato | \a.ˈven.do fre.ˈɡa.to\ |
| Participe | fregante | \fre.ˈɡan.te\ | fregato | \fre.ˈɡa.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||