Conjugaison:italien/eruttare
eruttare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | eruttare | \e.rut.ˈta.re\ | avere | eruttato | \a.ˈve.re e.rut.ˈta.to\ |
| Gérondif | eruttando | \e.rut.ˈtan.do\ | avendo | eruttato | \a.ˈven.do e.rut.ˈta.to\ |
| Participe | eruttante | \e.rut.ˈtan.te\ | eruttato | \e.rut.ˈta.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||