Conjugaison:italien/diserbare
diserbare, verbe régulier du premier groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere.
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | diserbare | \di.zer.ˈba.re\ | avere | diserbato | \a.ˈve.re di.zer.ˈba.to\ |
| Gérondif | diserbando | \di.zer.ˈban.do\ | avendo | diserbato | \a.ˈven.do di.zer.ˈba.to\ |
| Participe | diserbante | \di.zer.ˈban.te\ | diserbato | \di.zer.ˈba.to\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||