Conjugaison:italien/condiscendere
condiscendere, verbe irrégulier du deuxième groupe, conjugué avec l’auxiliaire avere .
Modes impersonnels
| Mode | Présent | Passé | |||
|---|---|---|---|---|---|
| Infinitif | condiscendere | \kon.diʃ.ˈʃen.de.re\ | avere | condisceso | \a.ˈve.re kon.diʃ.ˈʃe.so\ |
| Gérondif | condiscendendo | \kon.diʃ.ʃen.ˈden.do\ | avendo | condisceso | \a.ˈven.do kon.diʃ.ˈʃe.so\ |
| Participe | condiscendente | \kon.diʃ.ʃen.ˈden.te\ | condisceso | \kon.diʃ.ˈʃe.so\ | |
Indicatif
Conditionnel
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Subjonctif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Impératif
|
| ||||||||||||||||||||||||||||||||||||